Workshop i fortælling og personlig udvikling
Ved brug af historiefortælling er det muligt at vække livskraft og åbne for energier, som kan hjælpe os på livets vej.
Vi kan finde styrke i historierne, der kan forbinde os med tabt visdom og give os mod og håb, når vi synes at livet kan være en svær kunst med mange udfordringer.
Lad os gå på opdagelse i den indre billedverden og visdommens kilde.
Lad os blive klogere på os selv, hinanden og vores liv.
Formål
At arbejde med fortællinger kan styrke ens velvære og livssyn.
Beskrivelse
Efter en kort introduktion af symboler og billedsprog i eventyr, vil vi arbejde i dybden med forskellige eventyr, der omhandler identitet og personlig udvikling.
Vi vil arbejde med forskellige temaer ud fra eksisterende eventyr samt egne historier.
Workshoppen er en rejse indad og vil fortrinsvis bestå af øvelser og fortællinger i grupper og parvis, samt guidede fortællinger. Der vil blive arbejdet med krop, stemme og åndedræt.